LystFiskerHuset

Sommerhus med plads til 8 gæster

Faciliteter

Om LystFiskerHuset

Et stenkast fra Lillebælts brus og bølger i Thorøhuse – det lille fiskerleje ved Assens -finder du LystFiskerHuset. Huset er nyrenoveret fra top til bund i 2020.

I LystFiskerHuset mødes moderne bekvemmeligheder med gammeldags håndværk. Med gamle trælofter, gråmalede bjælker og flere teaktræsdøre og vinduer. På væggene hænger malerier af naturscener fra lokalområdet og almuemalede arvestykker. På sofaer og senge ligger der håndstrikkede- eller hæklede tæpper. Gulvene er af træ pyntet med ægte tæpper. Her mærker du, hvor meget kærlighed, ro og overskud der indgår i dette håndværk. Der er god skabsplads og et godt bryggers.

Udenfor er der havudsigt, lukket have, udekøkken (til f.eks. tilberedning af de friskfangede fisk) og en overdækket terrasse med frodig vinplante.

LystFiskerHuset er det gamle bageri i Thorøhuse. Brug det som inspiration til at bage dit eget brød med friskkværnet mel fra Fyn – eller en fynsk brunsviger med brun farin fra sukkerfabrikken i Assens.

Besøg LystFiskerHuset med et hold fiskekammerater og oplev de mange lystfiskermuligheder i Vestfyns del af Lillebælt. Huset er også velegnet til alle former for familier, inkl. familiens hund(e) eller et hold venner, som vil hygge sig sammen.

Udlejningsperiode: Fra lørdag til lørdag.
Ankomst lørdag fra kl. 15:00
Afgang lørdag senest kl. 11:00

Sengelinned og håndklæder skal selv medbringes.

Det er også muligt at leje LystFiskerHuset i en længere periode. Kontakt os på info@glamsbjerghus.dk

Se plantegning af LystFiskerHuset

Angling Summer House

Angelsommerhaus

Fiskelejet Thorøhuse

Thorøhuse er et 300 år gammelt fiskerleje på Vestfyn med udsigt til Jylland, Thorø og Helnæs. Byen er et tidligere fiskerleje med smalle gader og en beskyttet naturhavn. Byens lille netværk af gyder og stier blev til for at give fiskerne let adgang til vandet. Størsteparten af byens huse blev bygget i 1870-1920. Karakteristisk for bybilledet er byens arkitektoniske 5-fags huse, der ofte bærer dannebrogsvinduer. Fiskersamfundet var præget af hårdt arbejde, slid og nøjsomhed, og husene var små og tætliggende. Netop den tætte bebyggelse med smalle gyder og stræder skaber i dag Thorøhuses idylliske bymiljø. Byen har levet af sit fiskeri, og der kommer mange fritidsfiskere til Thorøhuse. Thorøhuse kan også staves som Torø Huse eller Torøhuse.

Oplev dejlige Vestfyn og vores lokalområde her.

Naturoplevelser
Året rundt kan man nyde naturens mangfoldighed og skønhed ved stranden og vandet ved Thorøhuse. Byens beliggenhed omkranset af Lillebælt giver et helt fantastisk lys i forårets solopgang, Thorøhuse er et frirum med dejlig natur, hvor du får masser af frisk luft og kig til havet.

Strand
Oplev den fantastiske badestrand langs Drejet og Øret. Badebroen er få minutters gang fra huset. Året rundt er der badegæster, som kan få sig en frisk svømmetur i Lillebælts klare vand.

Øen Thorø
Tag gangbroen til Thorø – få minutters gang fra LystFiskerHusets hoveddør. Thorø er en halvø på ca. 60 ha. som er kendt for sin smukke uberørte natur. Der er kun adgang til fods. En vandretur til Thorø er en fredfyldt og oplevelsesrig tur. Stranden forandrer sig fra dag til dag. Thorø har været privatejet en del år, blandt andet af Plum familien fra Assens. I dag er den ejet af Danmarks Lærerforening som også har 3 kolonihuse på Thorø. Ellers er øen ubeboet. Der er offentlig adgang til strandene rundt om øen, men vis hensyn og benyt stisystemet på øen

Tag ug og fiske
Se, hvilke gode fiskeoplevelser der venter dig ved LystFiskerHuset her

Smagsoplevelser
Friskfanget fisk, dugfriske grøntsager fra vejboder og Summerbird chokolade til kaffen. Du kan glæde dig!
Du kører formegentlig forbi Summerbirds HQ på vejen til LystFiskerHuset. Denne fine lokale chokolade kan bl.a. købes i Vinspecialisten i Assens.

LystFiskerHuset

Drejet 3, Thorøhuse

5610 Assens

Book dit ophold

Lav en forespørgsel på dit næste ophold i LystFiskerHuset til info@glamsbjerghus.dk

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.